Ikke stor enighed i Etisk Råd, kan jeg se. Jeg tænker 18. eller 20. uge er fint; fostret er ikke levedygtigt.
Min søster, der er jordemoder, siger i øvrigt at selvom man teknisk set kan redde børn født i 22. uge så er det nogle meget meget svære livsvilkår de får, så man skal virkeligt overveje med sig selv om man er klar til det som forælder.
Jeg synes omvendt, der er rimelig god enighed. Over halvdelen synes den skal hæves til 18.uge. Så er der 4, der synes den skal være ved 15. Og så er der kun 4 (ud af 17), der er ikke mener, den skal pilles ved overhovedet
Interessant med de 22 uger. Hvis en kvinde får et barn så tidligt, er det så op til lægen eller hende om de skal forsøge at holde liv i barnet?
At bruge argumentet om man kan redde et 22 uge gammelt foster er også at skrabe bunden af tønden-argumentet, netop som du selv siger at personen kommet til at have svære livsvilkår.
