Siden coronakrisen har særligt hotel- og restaurationsbranchen påpeget, at de mangler arbejdskraft. Fagforeningen 3F mener derimod, at der ikke er mangel på arbejdskraft, så meget som der er mangel på overenskomster og ordnede forhold i branchen
Jeg synes også at hver gang, der er har folk i medierne, som skreget på problemer med at finde arbejdskraft (særligt da corona test teltene var her), så fandt med ud af (folk på reddit), at arbejdsbetingelserne var utrolig lort.
Synes jeg husker noget med en virksomhed, som solgte rengørings ydelser, hvor job stillingerne var deltid, krævet egen bil og lønen var bare ikke holdbart
Det eneste jeg tænker på når dette emne bliver bragt op er hvorfor udbud og efterspørgsel åbenbart ikke gør sig gældende for arbejdsmarkedet for dem der skriger op om manglende arbejdskraft. Hvis du ikke kan finde arbejdstagere, så bliver du nødt til at gøre tilbuddet mere attraktivt, så du kan tiltrække dem der ellers søger andetsteds hen.
Hvis hele branchen har dårlige tilbud, så vil udbuddet lige så stille forsvinde da arbejdstagerne finder bedre forhold i en branche der forstår prisen på efterspørgslen. Hvis man når til dette punkt (host tjenere, rengøring, sygeplejerske, osv.), så har du ikke bare fucked op, men har fucked op i mindst et årti. Og dette er der kun én løsning på; respektér arbejdstagere og giv dem det de fortjener.
Jeg er helt enig, men selvfølgelige er der også en øvre grænse for hvor meget man kan give en medarbejder inden virksomheden ikke kan klare mere…
Dog, som jeg har givet udtryk for andre steder, så er mit indtryk af danske virksomheder, at de ville havde det nemt og ikke gider at en skid for det. Er marked i mod dem? Så er det arbejdstagerne som er dovne og forkælet (lyder som når de beskriver de og deres “cafe penge” af SU), samt forældre (politikerne) skal gøre det nemmere for dem. Er marked til gengæld til deres fordel? Så er det bare udbud og efterspørgsel, og vi skal bare være glade for at havde et arbejde, da de kunne spare penge ved at flytte det til udlandet.
Min far har ikke for så langt tid siden måtte søge job, og som tidligere leder der ansatte folk selv, så var han godt nok skuffet over mange steder han søgte. Han synes særligt deres mangle på svar i ordenligt tid, var virkelig respektløs og han forstod så godt, at de havde svært med at finde folk (og gik på flere rant over hvordan han selv sikkert sig at alle hans ansøger fik et svar tidsnok). Jeg nævne så for ham, at virksomhederne nok bare ikke er vant til det er arbejdstagernes markedet, begyndte han bare at sige de (virksomhederne) var sgu useriøse… Til gengæld har han fået en langt bedre forståelse for, hvor jeg ikke ligefrem har den højeste selvtillid i min jobsøgning, så lidt godt er der kommet ud af det
Jeg synes også at hver gang, der er har folk i medierne, som skreget på problemer med at finde arbejdskraft (særligt da corona test teltene var her), så fandt med ud af (folk på reddit), at arbejdsbetingelserne var utrolig lort.
Synes jeg husker noget med en virksomhed, som solgte rengørings ydelser, hvor job stillingerne var deltid, krævet egen bil og lønen var bare ikke holdbart
Det eneste jeg tænker på når dette emne bliver bragt op er hvorfor udbud og efterspørgsel åbenbart ikke gør sig gældende for arbejdsmarkedet for dem der skriger op om manglende arbejdskraft. Hvis du ikke kan finde arbejdstagere, så bliver du nødt til at gøre tilbuddet mere attraktivt, så du kan tiltrække dem der ellers søger andetsteds hen.
Hvis hele branchen har dårlige tilbud, så vil udbuddet lige så stille forsvinde da arbejdstagerne finder bedre forhold i en branche der forstår prisen på efterspørgslen. Hvis man når til dette punkt (host tjenere, rengøring, sygeplejerske, osv.), så har du ikke bare fucked op, men har fucked op i mindst et årti. Og dette er der kun én løsning på; respektér arbejdstagere og giv dem det de fortjener.
Jeg er helt enig, men selvfølgelige er der også en øvre grænse for hvor meget man kan give en medarbejder inden virksomheden ikke kan klare mere…
Dog, som jeg har givet udtryk for andre steder, så er mit indtryk af danske virksomheder, at de ville havde det nemt og ikke gider at en skid for det. Er marked i mod dem? Så er det arbejdstagerne som er dovne og forkælet (lyder som når de beskriver de og deres “cafe penge” af SU), samt forældre (politikerne) skal gøre det nemmere for dem. Er marked til gengæld til deres fordel? Så er det bare udbud og efterspørgsel, og vi skal bare være glade for at havde et arbejde, da de kunne spare penge ved at flytte det til udlandet.
Min far har ikke for så langt tid siden måtte søge job, og som tidligere leder der ansatte folk selv, så var han godt nok skuffet over mange steder han søgte. Han synes særligt deres mangle på svar i ordenligt tid, var virkelig respektløs og han forstod så godt, at de havde svært med at finde folk (og gik på flere rant over hvordan han selv sikkert sig at alle hans ansøger fik et svar tidsnok). Jeg nævne så for ham, at virksomhederne nok bare ikke er vant til det er arbejdstagernes markedet, begyndte han bare at sige de (virksomhederne) var sgu useriøse… Til gengæld har han fået en langt bedre forståelse for, hvor jeg ikke ligefrem har den højeste selvtillid i min jobsøgning, så lidt godt er der kommet ud af det