…men så bliver røvrendt af firmaer der greenwasher.
Vi prøver at tage noge valg der er mere klimavenlige, meget af det går for os ud på at vælge ting som genbruges i hverdagen fremfor enkeltbrug. Så vi tænkte et nemt, men lille, sted at sætte ind var, genbrugeligt madpapir. Sådan noget bivoks-beklædt stof skulle åbenbart være rigtig fint, og vi finder noget som endda er dansk produceret.
Så tager jeg et kig på pakken, og så er lortet fandme lavet af
- bomuld fra Indien
- harpiks fra middelhavsområdet
- noget olie fra Sydamerika
- bivoks fra Kina
Og så lige “produceret og kvalitetstestet” i Danmark.
Jeg tænker umiddelbart at det skal bruges i latterligt lang tid før den co2-gæld er betalt af.
Forsøger selv at tage klimavenlige valg i hverdage, men det er jo nærmest umuligt at gennemskue som forbruger. Er kommet frem til, at, hvis jeg bare spiser mindre rødt kød og flere bælgfrugter, nedsætter jeg min udledning den vej. I hverdagen prøver jeg at vælge ting af genbrugsmaterialer, men det kan i nogle tilfælde svine mere end nyt materiale. I sidste ender er det os - forbrugere - der sviner mindst, mens det er de store firmaer, der udleder mest - naturligvis på foranledning af forbrug.
Jeg tror bare jeg forsøger at skrive, at det er så komplekst, at jeg næsten giver op og bare skammer mig i stedet, uden at vide, hvad jeg skal skamme mig over eller gøre ved det.
Er der en klima-håndbog for dummies? 😅
Jeg mener det med din kost (mindre kød) og hvor mange flyrejser du tager er store faktorer, så så længe du holder dem nede så tror jeg det hjælper en del. De andre små hverdagsvalg tror jeg ikke betyder lige så meget.
Jeg synes også det er for besværligt. Man burde fra statens side indføre systemer der sikre at folk naturligt går efter klimavenlige produkter, uden at de selv behøver at vide noget om det.
Ja jeg efterlades desværre også ofte med en temmelig apatisk følelse når jeg prøver at gøre noget bedre for klimaet.
Deler samme følelse. Jeg er begyndt at søge efter og notere bæredygtige virksomheder til mit forbrug. Forsøger at spare noget af detektivarbejdet ved at spørge ChatGPT Plus og Claude AI til råds efter potentielt miljøvenlige brands, og så sortere i dem manuelt bagefter.
Eksempel: https://chat.openai.com/share/dd13949f-b96c-48e6-9f7e-e1229576f3b4
Sjovt den nævner Patagonia. Viste det sig ikke at de sviner helt vildt, fordi deres tøj er lavet af plast?
Det hørte jeg også, så jeg undersøgte påstanden. Det viser sig, at de sviner mindre end konventionelle tekstilproducenter, men netop fordi de slår sig op på at være et bæredygtigt alternativ, er de blevet stemplet. Så jeg tror, at dén fortælling er blæst op og har spredt sig uden belæg. Jeg skal forsøge at finde en kildehenvisning…
Det er virkelig frustrerende! Det er i samme boldgade som økologi: jeg prøver virkelig at købe økologisk generelt, men især frugt er frustrerende. 1. det økologiske æble er sjældent dansk 2. økologisk frugt er pakket ind umådelig meget plastik for ikke at komme i kontakt med sprøjtegifte fra konventionel frugt. Vi må altså kunne lave smartere og mere gennemsigtige systemer.
For slet ikke at tale om at snyd med økologi også er en ting. Det er måske en røverhistorie men jeg kendte en der boede på landet som sagde at det ikke var unormalt at se traktorer køre med sprøjtegift om natten med slukket lys.
Et økologisk landbrug må gerne sprøjte, hvis deres høst er i fare, så længe at prøjtemidlerne er naturlige/ikke syntetiske. Hurtig Google søgning viser 33 gifte som er tilladt. Så økologi betyder ikke at landbruget er i harmoni med naturen omkring, eller at der ikke kan forekomme rester af giftstoffer i produktet.
Og det er I Denmark, jeg er mere bekymret om hvad der sker på “økologiske” marker i Kina
Gad vide hvad der er bedst for miljøet: at købe økologiske frugter fra udlandet, eller at købe danske uøkologiske frugter.
Nogle frugter dyrkes i drivhuse, og i de tilfælde er det mere klimavenligt at købe udenlandsk
Tror i man kunne indføre en eller anden mærkat der viser at noget udelukkende er fra Danmark? Eller i det mindste EU? Eller er det for urealistisk?
Og forresten, hvis det er transporteret af fragtskib så er det måske ikke så meget CO2 igen? De fragter jo ret meget af en gang så det er jo ret effektivt mener jeg. Men jeg kender ikke regnestykket.
Jeg syntes i hvert fald det er problematisk, at man som forbruger er nødt til at gå alt efter i sømmene, fordi der manipuleres så meget med produkters klimavenlighed. Generelt syntes jeg marketing har alt for løse regler for hvordan og hvad man må kalde og påstå om produkter.
For varer, markeret med EU’s økomærke, findes der gældende regler for dét, du efterspørger.
The indication of the place where the agricultural raw materials of which the product is composed have been farmed shall appear as follows:
- ‘EU Agriculture’, where the agricultural raw material has been farmed in the EU;
- ‘non-EU Agriculture’, where the agricultural raw material has been farmed in third countries;
- ‘EU/non-EU Agriculture’, where part of the agricultural raw materials has been farmed in the Union and part has been farmed in a third country.
Kilde: https://agriculture.ec.europa.eu/system/files/2023-07/organic-rules-faqs_en.pdf (side 14, pkt. 9)
Jeg savner mest af alt en anvisning for “CO2-udledning pr. 100 g [produkt]”. Så kunne hver vare sammenlignes 1:1. Men det må være en nær umulig opgave for hver producent at få indsamlet og dokumenteret sådan data.
I forhold til fragtskibe, så var der for nogle år siden en undersøgelse som viste at i regnestykket for bananer så skete den største co2 udledning fra supermarkedet og hjem til forbrugerne. Det gælder selvfølgelig ikke alle varer, men lige bananer som har deres egen indpakning og kan transporteres i store mængder.
Det er heller ikke altid sådan at lokalt producerede fødevarer er mere miljøvenlige. F.eks. tomater, som kræver opvarmning af drivhusene i Danmark. De er miljømæssigt bedre at transportere fra Spanien når det er udenfor sæson herhjemme. Omvendt kan der være drivhuse som opvarmes af miljøvenlige vindenergi eller andet, så det er aldrig helt sikkert.
En mærkning vil altså nemt kunne ramme skævt, ligesom den eksisterende EC mærkat som bare giver falsk tryghed.
Ja, pudsigt nok så er selve transporten ikke den store CO2 synder inden for fødevarerproduktionen, relativt set.
Many assume that eating local is key to a low-carbon diet, however, transport emissions are often a very small percentage of food’s total emissions – only 6% globally.
Wow, det er alligevel en stor del non-food. Her gik jeg troede at oksekød var det ondeste i verden, og så er det alligevel kun allermaks en 10% (food 26% x livestock 31%)
Hvad fanden er alt det non food? Selvfølgelig beton og stål, men alligevel?
Alt det andet “non-food” må så være… ja, alt andet, som udleder kuldioxid (beton/byggeri, flyrejser osv.)
Oksekød ér en relativt stor udleder, bl.a. pga. al den jord, det kræver, at holde kvæg og dyrke foder til dem.
Er det ikke ulovligt ifølge WTO? Du må ikke promovere lokal-produkter hvis det globale markeder kan gøre det til samme pris/biligere.
Hmmm nu er jeg ikke bekendt med WTO eller international økonomi-lov men det har jeg aldrig hørt om. Har du en kilde på det? Er du sikker på det handler om markedsføring og ikke om fx subsidier? Altså at det måske ikke er lovligt ifølge WTO at give subsidier til lokale varer på den måde? Det hørte jeg i hvert fald at EU var sure over at Kina gjorde i forhold til deres elbilsproduktion.
Jeg kan kun referer til historie hvor WTO har været mellemled til at sagsøge især Canada fordi de subsidierede lokal produktion hvilken var imod “Free Trade” reglerne selvom idéen var at spare en masse co2 udslip. Der er flere kapitler om det i https://en.wikipedia.org/wiki/This_Changes_Everything_(book) men jeg gider ikke at finde dem lige nu fordi min e-reader UI er forfærdelig til at søge i tekst.
Mon ikke det er mere miljøvenligt helt at undlade madpapir, og i stedet bruge en madpakke med ruminddeling, eller andre former for opbevaring til øvrige ting.
Hvis man selv producerer bivoks papir, så er det stadig en energikrævende proces med ingredienser og materialer som kan være vanskelige selv at lave miljømæssigt. Og så skal det vaskes mellem brug. Madpakker og opbevaring skal selvfølgelig også vaskes, men det gør man vel uanset om der er brugt madpapir.
Alting med måde. Lige her virker det overdrevet at forsøge at optimere konventionelle produkter.
Der er sandsynligvis allerede produceret nok plastik-, metal- og glas- opbevaring til at dække verdens behov. Det er nok bare et spørgsmål om at spørge din mor om du må få din gamle madkasse, så den kan komme i brug igen i stedet for at blive smidt ud eller samle støv.
En mad med f.eks. bønnepostej er bare noget rigtig hø i en madkasse, så ender alt pålægget på madkassen i stedet for brødet inden ungerne skal spise det. Det er noget snasket svineri, derfor bruger vi madpapir i madkassen. Deres madkasser er bortset fra det allerede ruminddelte.
Og min mor har med garanti ikke den madkasse jeg brugte i folkeskolen for 20 år siden mere 🤣
Ok, lav postej maderne som klap-sammen, så bliver det forhåbentlig mellem brødet.
Det lyder lidt som de stofnet i supermarkedet, der skal bruges omtrent 1000 gange før det er bedre for klimaet fremfor plastikposerne.
Ja det er lidt funky.
Men hvilke stofposer snakker vi om? Der er nogle af bomuld, nogle af en slags pressening og nogle der minder om teltdug. Gætter på at de forskellige typer belaster miljøet meget forskelligt.
Jeg har længe været nysgerrig om det antager en plastik pose kun bruges en gang
